Tomatsuppe med mascarpone
Denne tomatsuppe har en dejlig smag af Italien. Mascarponen giver suppen en dejlig fyldig smag og urterne komplementerer suppen rigtig godt. Den er nem at lave og mætter godt – perfekt hverdagsmad!
Portioner4

Ingredienser
- 500 g tomater, skåret i tern
- 2 spsk. Becel Flydende
- 5 gyldne løg, grofthakket
- 250 g kartofler, skåret i tern
- 2 gulerødder, skåret i tern
- 1 spsk. grøntsagsfond
- 1 spsk. blandede tørrede urter (fx persille, rosmarin, timian, salvie og basilikum)
- et par laurbærblade
- 100 g mascarpone
- 5 spsk. sukker
- 1 spsk. tomatpuré
- Salt og peber
Instruktioner
- Kom Becel Flydende i en gryde på mellemhøj varme.
- Tilsæt løg, gulerødder og kartofler, når Becel er stoppet med at boble – netop her er madlavningstemperaturen den bedste. Steg dem i gryden under omrøring i 10 minutter.
- Tilsæt fonden, tomater, urter og laurbærblade. Kog suppen op og krydr med salt og peber. Lad dernæst suppen simre i 30 minutter. Rør med jævne mellemrum.
- Fjern laurbærbladene fra gryden og blend suppen med en stavblender.
- Skru op for varmen på suppen og tilsæt mascarpone, sukker og tomatpuré. Rør godt rundt og kom suppen hurtigt i kog.
